En mættende salat med bønner, frugt og mormordressing, den er virkelig lækker til et stykke grillet kød..
4 -6 pers.
Ingredienser:
150 g frisk jordbær, hindbær, blåbær eller æble
1 stk. hjertesalat i strimler
450 g bønneblanding (frostblanding)
50 g salattern
½ gul peber
Dressing:
½ dl kaffefløde
saft af ½ lime
1 tsk. flormelis

Fremgangsmåde:
Giv bønneblandingen et opkog i kogende vand ca. 5 min. og køl dem af ved at hæld koldt vand over dem. Hæld dem op i serveringsfadet med det samme.
Læg den snittede hjertesalat ovenpå bønnerne.
Læg så den friske frugt ovenpå, hvis det er jordbær, så skær dem i kvarte og æbler i tern.
Drys nu salatosten henover og gul peber i tern.
Pisk dressingen sammen og hæld den over salaten lige inden servering.
Pynt evt. med saltmandler eller chiafrø.
Tip:
Du kan også bruge en balsamico dressing i stedet for mormordressingen, begge dele smager skønt til salaten. Brug da følgende:
1 spsk. balsamico, 2 tsk. honning, 1 tsk. sennep, 1 spsk. olie, 1 spsk. vand.
Ryst det godt sammen og hæld over lige inden servering.

Comments