top of page

Husk, at du kan kommentere og like mine opskrifter!

Grønkåls boller

Opdateret: 20. maj

De er super gode som sandwich med pålæg fyld...eller med ost..


12 stk.


Ingredienser:

1 dl havregryn

2 dl kogende vand

50 g gær

1 dl koldt vand

1 dl ymer

1 æg

50-75 g frisk grønkål ( skåret i stykker)

1 tsk. kardemomme

2 tsk. salt

1 tsk. sukker

200 g speltmel

100 g Ølandsmel (eller 100 g mere speltmel)

300-400 g hvedemel

½ dl raspolie

60 g solsikkekerner + Til bunden: græskarkerner eller andre kerner

Fremgangsmåde:

Hæld det kogende vand over havregrynene og lad det køle af.

Opløs gæren i vandet og tilsæt ymer, æg og olie.

Tilsæt krydderier, grønkål og solsikkekerner.

Til sidst tilsættes melet. Hold 100 g hvedemel tilbage.

Lad nu røremaskinen gøre arbejdet i ca. 10 min. eller ælt dejen i hånden. Dejen er ret klisteret.

Lad dejen hæve i 45 min. til dobbelt størrelse og hæld den så ud på et meldrysset bord.

Del dejen i 12 stykker med en spartel eller kniv og dyp bunden i græskarkerner eller dine ynglings kerner. Stil bollerne til hævning på pladen, de må gerne stå tæt.

Lad dem hæve i ca. 20 min.

Sæt en lille skål med vand ind i bunden af ovnen, og sæt ovnen på 220 grader.

Bag bollerne i ca. 16 min. til de er gyldne brune.


224 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Pirogger

Post: Blog2 Post
bottom of page