top of page

Husk, at du kan kommentere og like mine opskrifter!

Pære dessert

En lækker dessert der minder om den kendte Pære Belle Helene, super lækker hvis du har en rest risengrød til overs ...


4-6 pers.


Ingredienser: 1 ds pære ca. 230 g

Risengrød: (færdigmængde ca. 500 g)

5 dl mælk

80 g risengryn

1 knsp. salt


1 spsk. sukker

1 tsk. vaniljesukker

3 spsk. pæresaft


2 dl piskefløde

2 tsk. flormelis

evt. hakket nødder


Chokoladesovs:

50 g mørk chokolade

15 g smør

3 spsk. vand

Fremgangsmåde:

Kog mælken op og tilsæt grødris og lidt salt.

Skru ned på laveste blus og kog risengrøden ca. 50 min. med låg på.

Rør i det hvert kvarter, så det ikke brænder på.

Tag det af varmen når det har konsistens som grød og tilsæt sukker og vaniljesukker.

Stil det koldt. (Kog det evt. dagen inden brug)

Skær pærerne i små stykker og læg dem i portionsglas. Husk at gemme pærevandet.

Smelt nu chokolade, smør og vand i en lille gryde, eller i mikroovnen.

Stil det til afkøling.

Pisk fløden stiv og tilsæt flormelis.

Rør pæresaften i risengrøden og læg grøden ovenpå pærerne i glassene.

Sprøjt nu flødeskummet ovenpå og hæld chokoladesovsen over flødeskummet enten med en ske eller i en sprøjtepose. Det er ikke sikkert, at du får brug for det hele.

Pynt med hakket nødder.


23 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


Post: Blog2 Post
bottom of page