En ret med smag og energi til de studerende, som er nem, hurtig og billigt at lave, men naturligvis også til den travle børnefamilie og andre der har travlt...
4 pers.
Ingredienser:
450 g kyllingebryst
1 spsk. karry
3 forårsløg eller 1 alm. løg
1 ps. grøntsagsbund fra Rema (frost) eller en anden grøntblanding
1 ds. kokosmælk
1 tsk. sukker
1 fed hvidløg, presset
1 terning hønsebouillon
evt. 1 dl kaffefløde
4 dl ris
6 dl vand
1 tsk. salt
Olie
Fremgangsmåde:
Start med at koge ris efter anvisning på posen.
I mens risene koger begynder du på retten.
Skær kyllingebryst i strimler og svits dem i en gryde med lidt olie.
Tilsæt karry, hvidløg og forårsløg.
Tilsæt grøntsagsblandingen og rør godt rundt til det er optøet.
Tilsæt så kokosmælk, sukker, bouillonterning og kaffefløde.
Tilsæt nu de kogte ris og lad retten simre ved svag varme i ca. 5-10 min. under låg til risene har suget det meste af væsken og du nu har en dejlig risret.
Husk at smag til med salt.
Tip:
Du kan bruge de grøntsagsblandinger du godt kan lide og bytte kylling ud med koteletter skåret i strimler i stedet for.

Comments