top of page

Husk, at du kan kommentere og like mine opskrifter!

Sandwich stykker

Ingredienser:

Grød:

180 g havregryn

4 dl kogende vand

Dejen

580 g havregrød

15 g salt

40 g sukker

50 g gær

4 dl vand

300 g Ølandsmel eller andet fuldkornsmel (feks. spelt, fuldkornsmel)

550 g hvedemel

1 dl olie

Fremgangsmåde:

Kog vand i elkedlen og hæld det over havregrynene.

Lad det står i skålen og rør i det af og til, for at få det afkølet, eller lav det en time før brug.

Hæld vand og gær i rørmaskinen og tilsæt olie, salt, sukker, og grød.

Tilsæt alt melet og rør det sammen på det laveste trin.

Efter 4 min. øger du hastigheden og ælter i ca. 12 min. eller til dejen rammer 28 grader.

Hæver i skålen til dobbelt størrelse ca. 40 min.

Vendes ud på et meldækket bord (Billede 1)

Alle sider skal vendes ind over midten. Nord, syd, øst, vest.

Start med at trække dejen over mod dig selv. Det halve af dejen ligger ovenpå sig selv. (Billedet 2.) Tryk dejen flad. Bank med håndfladerne på dejen.

Vend så dejen væk fra dig selv og slå med begge håndflader dejen flad og lidt aflang. (billede 3)

Læg så dejen over mod venstre og slå den igen flad.

Denne gang så dejen bliver lidt bred i det. (Billede 4)

Læg så dejen over mod højre og slut med at slå den flad for sidste gang. Denne fremgangsmåde gør at dejen bliver lagt i lag, lidt som wienerbrød. (Se billedet 5.)

Det får dejen til at hæve flot og brødet bliver blødt og lækkert.

Skær bollerne ud i den ønskede størrelse med en skraber, det giver skarpe kanter, eller en kniv.

Der bliver 16 sandwichstykker, fuldkornsboller eller burgerboller. (billede 6)

Lægges på bageplade med bagepapir og hæver til dobbeltstørrelse ca. 20 min. under plastik.

Du kan bare klippe en stor frysepose i stykker og lægge henover. (Billede 7)

Bages ved 230 grader i 12 min. på anden nederst rille i ovnen med over/under varme.

Brødene kan fryses og bliver bedst hvis de fryses når de stadig er lidt lune.

Teknikken har jeg lært på www.bagekurset.dk i Ribe, som jeg varmt kan anbefale





5.986 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Pirogger

Post: Blog2 Post
bottom of page