top of page

Husk, at du kan kommentere og like mine opskrifter!

Skinke boller

En god bolle til madpakken eller til brunch..


20-24 boller


Ingredienser:

400 g reven gulerod

250 g skinke i strimler

1 hakket løg

150 g havregryn

3 dl kogende vand

50 g gær

2½ dl mælk eller andet surmælksprodukt

½ dl olie

3 tsk. salt

2 tsk. sukker

1 dl solsikkekerner

1 æg

300 g speltmel eller hvedemel med fuldkorn fx fra Finax

ca. 300 g alm. hvedemel til dejen er lidt klisteret, men ikke så klisteret at du ikke kan arbejde med den.


Fremgangsmåde:

Hæld 3 dl vand over 150 g havregryn og rør det til en grød.

Lad den stå og køle lidt af, mens du ordner gulerødder og vejer af.

Opløs gæren i ½ dl vand og tilsæt resten af ingredienserne. Rør dejen godt og tilsæt så hvedemel lidt ad gangen, til dejen stadig klister lidt. Dejen må gerne røres 10-14 min på rørmaskine. har du mulighed for at måle dejens temperatur skal den være 27 grader.

Lad dejen hæve i ca. 60 min. eller til dobbelt størrelse og hældes derefter ud på et meldrysset bord. Bank dejen flad og rul den hel ud og smør med sammenpisket æg og drys med sesamfrø.

Skær bollerne ud i den størrelse du ønsker ELLER

Form dejen til 20-24 boller hvis din dej er meget klisteret, så sæt dem på med en ske.

Jeg prøvede også at rulle den ud med bagepapir imellem og udstak dem så med et glas, men da skal du altså have mere mel i dej fra starten og den må ikke klister så meget.

Lad dem hæve ca. 20 min. på pladen og bag dem ved 230 grader i ca. 12-15 min.

De er super gode i madpakken til bare at spise sådan eller til skovturen.


Tips:

Du kan bytte gulerod ud med fintsnittet grønkål




38 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Pirogger

Post: Blog2 Post
bottom of page